Forælder rollen:
Inden træning
Det forventes at spillerne er opsat til træningen, således
trænere ikke skal bruge alle andres tid på at forklare nye
lege, udfordringer og andet, mere and højst nødvendigt.
Nogle ting er svære at forstå med det samme, så det
hele vil som regel blive gennemgået mere end en enkelt
gang. Kommer børnene hjemmefra med en kort besked
om at lytte efter når træneren forklarer, så er trænerne
virkelig godt stillet under træningen, og alle vil få mest
muligt ud af træningen. Derudover forventes det at
spillerne kommer til tiden, og står klar ved træningens
start.
Under træningen
Det er vigtigt at stole på, at træneren altid har en plan
med det der gøres og siges til spillerne.
Det kan godt være man er uenig, og det må man gerne være. Tilliden mellem spiller og træner er vigtig! Derfor bør man også støtte op om træneren, også i tilfælde af at spilleren måtte være uenig i noget.
Det vil skabe mere forvirring
end gavn, hvis spilleren modtager modsatrettede
informationer fra forældre og trænere.
Man må virkelig gerne heppe på sine børn under
træningen. Spillerne elsker opbakningen hjemmefra.
Man må dog ikke kommentere på trænergerningen eller
afgørelser under træningen, uanset hvor uenig man er i
et eller andet. Det vil skabe forvirring om rollerne, samt være med til at eventuelt svække tilliden, spiller og
træner imellem.
Det er strengt forbudt at indtage alkohol på sidelinjen
når man er tilskuer til træningerne. Det er virkelig rart, at
der er så meget liv om banerne, samt at mor- og eller far
mm. er til stede, men det skal foregå uden alkohol eller
andre rusmidler!
Efter træning
Lige såvel som under træning, er det også vigtigt, at
man støtter op om trænergerningen efter træningen.
Man må gerne være uenig med træneren. Dette bør
ytres konstruktivt, og ude for spillernes øre. Såfremt der
er noget træneren, synes kan gøres bedre eller
anderledes af spilleren, tales om dette med spilleren
selv, under træningen. Det kan være energien,
engagement eller andet. Det bør ikke tages med hjem
hos mor og far, da det kan give modsatrettede
informationer for spilleren, med dertil hørende forvirring
for spilleren, til efterfølgende træning.
Turneringer/stævner
Det forventes at forældre eller andre venner og
familiemedlemmer til en spiller, til enhver tid opfører sig
ordentligt under kampe. Bølgerne kan ofte gå højt. Det
er dog trænerens fornemmeste rolle at guide spillerne
inde på banen, IKKE forældre eller andre. Ligeledes er
der også en klar forventning om, at man som tilskuer
ikke sår tvivl om trænergerningen, ej heller
dommergerningen, så spillerne er vidne til dette. Det er
igen et job for træneren at navigere spillerne igennem
dette! Almindelig anstændig opførsel er derfor
forventelig, da andre signaler vil give et forkert indtryk,
også af foreningen som helhed. Det er spillernes dag,
og det er først og fremmest for deres skyld at alle
kræfter lægges i, af både trænere og koordinatorer.
Spillerne:
Til træning:
Det forventes at spillerne møder op og er parate til at
modtage træning. Det indebærer at de er indstillet på at
blive stillet over for nogle opgaver, såsom at modtage
information som fællesbesked. At der er krav om at man
behandler andre spillere ordentligt, og med respekt. At
der er en forventning om at de lytter og følger med, når
træneren fortæller om, og viser øvelserne. Det forventes
at spillerne selv hjælper til med at rydde op efter endt
træning. Det kan ikke forventes at det er den samme
træner ved hver træning. Det giver mest mulig
alsidighed i de kvaliteter der kan tilbydes børnene til
træningen, samt andre øjne på, og opfølgning på
spillerne. Dermed vil ingen opleve at føle sig overset,
samt opnå maksimalt udbytte af træningerne.
Turneringer/Stævner
Til turneringer/stævner skal spillernes tilegnede
kvaliteter udfoldes efter bedste evne. Det skal være en
glad dag, og en god oplevelse for spillerne. Selvom vi er
modstandere med de andre hold, så forventes det, at de
opfører sig ordentligt overfor disse, og ikke kommer med
negative tilråb, ej heller, at de udøver andet end god
fodbold på banen. Det vil altså sige, at man ikke laver
decideret svinestreger imod modstandere, og at man,
lige såvel som til træning, får sagt undskyld hvis man får
nedlagt en modstander uhensigtsmæssigt.
Praktisk Info
Hvor træner vi?
Udendørs: På anlægget bag klubhuset.
Indendørs: Hal A i Fuglebjerg IF.
For træningstider henvises til http://www.fuqlebierg.if
Kontingent
Indbetales efter 3 træninger, som betragtes som
prøveperiode.
Yderligere info
Kig ind på hjemmesiden http://www.fuglebjergif.dk/
Kontakt info ved andre spørgsmål
Formand Ungdoms afdelingen, Søren Larsen Tlf. 25 36 36 51
Kontakt med de respektiver trænere aftales særskilt
med den enkelte træner
|